Artist statement

Ansigtet har altid fascineret mig at tegne og male. Helt tilbage i teenageårene i 1980’erne, blev Familie Journalens illustrative sider studeret og reklamebilleder af model ansigter blev nærkigget og tegnet efter med blyant.

I dag er det stadig ansigtet og dets udtryk, der optager mig mest. Nogle gange kommer der krop på. Hvis kroppen kommer med er det helst i en koket, opstillet og iscenesat positur. Det iscenesatte og hvad der gemmer sig bag facaden er noget der optager mig.

Jeg er selvlært billedkunstner. Samtidig er jeg uddannet pædagog, og derfor har jeg altid haft fokus på det barn, der har brug for ekstra omsorg. At der skal være plads til forskellighed og uperfekthed. At drage omsorg for alle uanset hvad.

Måske er det derfor klovnen som symbol altid har fascineret mig. Tidligere i konkrete klovneskikkelser, men nu som min kunstneriske udvikling skrider frem, i en mere overordnet skildring. Klovnen står for den dobbelthed og modsætning der bliver ved med at optage mig.  Tanken om at gøre det omvendte, det ukorrekte, ikke at følge strømmen/normen, og i virkeligheden måske at dyrke det uperfekte og friheden der ligger i det. Den tanke har altid fascineret mig og fulgt mig.

Mine billeder viser umiddelbart den pæne pige i vintagestil anno 1920-30’erne. men hvad gemmer sig bag facaden og den polerede overflade?

Blikket i mine værker er også noget der optager mig, og når jeg lige får ramt det blik jeg ønsker, så føles det altid godt. I mine billeder er klovnehatten, harlequinmønsteret, klovnekraven og kabaret hatten symboler for alt det vi indeholder og ikke burde undertrykke og måske være bedre til at vise eller gøre. Nogle gange sniger der sig hår på benene eller i armhulen, som symbol for frihedsfølelse og impowerment.

Jeg arbejder som udgangspunkt med et kvindeligt motiv, men nogle gange opstår der for mit blik lige så tydeligt et mandligt ansigt. På den måde kan jeg i nogle af mine værker både se en mand og en kvinde i samme person. som sagt er det noget der i processen er opstået ubevidst. Jeg synes det er pudsigt i forhold til tiden lige nu, hvor der netop tales så meget om køn i en mere flydende form. Derfor er det feminine og maskuline som begreb også noget jeg ofte reflekterer over.

Mine værker er meget stilistiske og skåret ind til benet i udtrykket. Jeg fokuserer på følelsen og stemningen og dette frembringer jeg helst med få greb og derfor er der ikke en masse detaljer i værket i form af symboler og genstande udover hatte og tøjet som nærmest kunne kaldes kostume.

Jeg søger at give mine billeder en nostalgisk vibe. Jeg har altid været fascineret af vintage både i frisure, tøj og møbler og denne fascination har sneget sig ind som et kunstnerisk udtryk.

Men det vigtigste budskab for mig som jeg gerne vil dele i mine værker, er rummeligheden og accepten af os selv med alt hvad vi indeholder og dermed i ligeså høj grad være i stand til at møde rummeligheden over for andre og deres valg i livet.

‘Forskellighed og kontraster i fokus. Lad os mødes med medmenneskelighed, respekt og tolerance. Jeg inspirerer dig til at være åben overfor andre mennesker og deres historie og fortolkning af livet.’